MODE i Vejle AW2021 Læs MODE i Vejle online her
 
 
 
 
 
 
 Nyheder fra aktuelle udstillere ...
Ny udstiller med tre brands

JMS Agencies er ny udstiller til MODE i Vejle. Martin Schandorff viser nyheder til A/W 21 fra hollandske Zilch og britiske Thought samt sit eget brand Amaze Cph til omgående levering.
 
- Både Zilch og Thought er i front med bæredygtighed. Zilch er specialist i bambusstrik og stilmæssigt kendetegnet ved sin farveglæde, hvilket også kommer til udtryk i deres motto ”Colour Your Day”. Thought fremstiller en total tøjkollektion, som er bæredygtig, men mærket er nok mest kendt for sine strømper og strømpebukser i bambus.
 
Amaza Cph er et brand, vi selv har udviklet, og her er der fokus på de populære Relaxpants, som vi fører i størrelse S-5XL. De kan anvendes til hverdag, yoga, fritid eller fest. Der kommer løbende nye farver, og der er altid 12 aktuelle farver at vælge imellem. Relax-bukserne suppleres af andre styles, og det hele er til omgående levering, det vil sige, at der går omkring to uger fra ordre til levering, forklarer Martin Schandorff.
 
- Vi har valgt at deltage i Vejle som et ekstra tilbud til vores forhandlere. Vi har overvejet deltagelse i flere år, men nu er timingen rigtig, konstaterer tøjagenten, der glæder sig til at møde eksisterende og potentielt nye kunder i Vejle.
 
 
Lene Nyengaard viser Joules med mere
 
Mærket Joules, der måske nok er mest kendt for sine populære gummistøvler, er atter at finde til MODE i Vejle. Til marts med en ny agent i spidsen for det danske marked, idet det er Lene Nyengaard, der viser nyhederne fra Joules.
 
- Joules er både gummistøvler, tøj og accessories til damer, mænd, børn og babyer. Til at starte med fokuserer jeg på produkterne til damer, hvor der er et bredt sortiment, som egner sig til både modebutikker, skoforretninger og design/livsstilsbutikker, siger Lene Nyengaard. Hun tilføjer, at indkøbere også kan finde nyheder fra Gorridsen Design, Aperitif Sjaler og boligtekstiler fra Simply Living på standen.
 
- Forklaringen er, at den sene messe-termin betyder, at min ordredeadline er overskredet på Joules, men jeg synes alligevel, det er vigtigt at deltage på messen og vise flaget som ny agent. Derfor tager jeg lidt andre brands med som supplement, forklarer Lene Nyengaard, der blev agent for Joules i august 2020. Før etableringen af agenturet var Lene Nyengaard selvstændig blomsterhandler gennem 21 år - de seneste otte år med et hjørne af butikken, hvorfra hun solgte tøj.
 
- Sådan blev min interesse for modebranchen vakt, og jeg glæder mig til at opleve livet som agent i tøjbranchen efter corona. Jeg har stor tiltro til Joules som brand. Designet er genkendeligt og har sin egen DNA, som rammer bredt. Kvaliteten er rigtig god, og kunderne får virkelig værdi for pengene, lyder det fra Lene Nyengaard.
 
 
Flere spændende nyheder fra Van de Velde-brands
 
 
- Van de Velde er belgisk, og design, produktudvikling og kvalitetskontrol foregår i hjemlandet, mens 95% af materialerne kommer fra europæiske leverandører. Det sikrer høj kvalitet og gode arbejdsforhold. Designmæssigt er alsidigheden vigtig, idet mærkerne både har et bredt fashionorienteret-program og et stort NOOS-program. Jeg vil definere os som trend followers, ikke trendsettere, hvilket betyder, at vi rammer plet med kollektionerne stort set hver gang, fordi slutforbrugeren er klar til de modevarer, vi tilbyder.
Vores B2B-platform er desuden værd at fremhæve - det er efter min vurdering en af de bedste sites i lingeribranchen. Det betyder, at det er nemt for butikkerne at servicere slutforbrugeren med varer, de ikke har i butikken, samt at virksomheden er meget leveringsikker, siger Lisbeth Søncksen, Territory Manager gennem ni år hos Van de Velde. Hun tilføjer, at de tre brands supplerer hinanden godt.
 
- Marie Jo er karakteriseret ved et design målrettet den modebevidste, stilsikre og klassiske kvinde. Til hver serie, findes der mindst tre forskellige BH-typer, og på trusserne er der tre til seks forskellige slags trusser til hver serie. PrimaDonna går aldrig på kompromis med komfort og pasform. Her er hver eneste BH designet af mindst 45 forskellige dele, og vi tilbyder op til 88 forskellige BH-størrelser. Fra B- til K-skål og i omkreds 65-115. Hver BH-model i hver størrelse har sin egen unikke og patenterede bøjle, som sikrer pasform, komfort og velvære, uddyber Lisbeth Søncksen, der har lang erfaring fra branchen. Oprindeligt er hun uddannet på Teko som tekstilindkøber, herefter arbejdede Lisbeth Søncksen i lingeriafdelingen hos Magasin Odense i 10 år efterfulgt af 10 år hos Triumph som henholdsvis sælger og retail manager.
 
Blandt nyhederne fremhæver hun Belgravia på PrimaDonna.
 
- Det er en del af et nyt segment, som vi kalder ”light and daring”. Linjen henvender sig til kvinden, som gerne vil have sensuelt og forførende undertøj, og som har en stor barm. Hun går derfor ikke på kompromis med den støtte, hendes BH skal give. På Marie Jo vil jeg gerne fremhæve Anna. En stor salgssucces fra efterår/julen 2020, i sort. Den skulle være kommet i en smuk cherry udgave også, men på grund af Covid-19 valgte vi ikke at sende modellen på markedet. Vi har i stedet genbrugt materialet og printet på det til denne sæson for på den måde at bruge en metervare, vi allerede havde købt. Nu fremstår produktet up-to-date med sæsonens trend, slutter Lisbeth Søncksen, der glæder sig til at præsentere nyhederne for kunderne i Vejle.
 
Hvis du fortsat er interesseret i at modtage adgangskort og katalog pr. post til MODE i Vejle samt enkelte nyhedsmails omkring messen, skal du intet gøre.
 
Får du kun vores nyhedsmail, men er også interesseret i at modtage adgangskort og katalog pr. post så kan du kontakte Charlotte fra Nord-Fair AS på charlotte@nord-fair.dk.
 
Nyhedsbrev kan tilmeldes ved at benytte lnket "Tilmeld nyhedsbrev" nedenfor eller ved at kontakte Charlotte fra Nord-Fair AS på charlotte@nord-fair.dk
 
Ønsker du at afmelde nyhedsbrev og katalogudsendelse kan du benytte linket "Frameld nyhedsbrev" nederst i denne mail. Du kan desuden se mere omkring vores persondatapolitik i "GDPR" linket nederst.
 
Du er naturligvis meget velkommen til at dele vor nyhedsmail via knapperne nedenfor.