MODE i Vejle AW2022 Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kære alle!

Vi glæder os til at afholde MODE i Vejle den 20.-22. februar 2022 som planlagt.

I lighed med sidste år skal I forhåndstilmelde jer til messen enten ved at skrive til charlotte@nord-fair.dk eller tilmelde jer på www.nord-fair.dk. Ved tilmelding skal I huske at oplyse hvilken dag(e) I besøger messen samt antal personer. I vil automatisk modtage en bekræftelse på, at I er tilmeldt til messen.

Vi tæller utålmodigt ned til februar og glæder os meget til at se jer i Vejle, hvor vi har nærvær, glæde og fællesskab på lager i rå mængder.
 
Læs med i denne og kommende nyhedsmails fra MODE i Vejle, hvor vi præsenterer et udvalg af udstillere og beretter om deres nyheder;
 
 
Schack Agentur viser spændende nyheder fra fire brands
 
Når MODE-messen i Vejle slår dørene op, kan indkøberne finde nyheder fra fire forskellige brands på Schack Agenturs stand.
 
- Vi har fire brands med i Vejle til februar. Vores eget brand Just d´lux viser nye fashion accessories, og ikke mindst de smarte solbriller har butikkerne stor succes med. Stilen er lidt overdrevet på en sjov måde, som tilfører kant. De kommer i mange flotte farver og til gode priser, så forbrugeren godt tør binde an med det lidt anderledes look. Solbrillerne leveres i lækre æsker, indleder Pia Schack, der også fremhæver de boheme-inspirerede kimono-kjoler med flotte og farverige print fra Wild By JLB. De er designet af en svensk kendis fra deres version af X-factor.
 
- Jeg har også det cool brand Stajl med. Det er et svensk ekspresbrand, som jeg har været distributør af i Danmark side 2019. Her får kunderne virkelig value for money, og stilen er super trendy. Der kommer otte kollektioner årligt, som altid rammer den aktuelle mode spot-on. Mærket har både fine basicstyles og mere trendorienterede items, som for eksempel en jakke med camouflageprint og badges.
 
Fra Stajl præsenterer jeg også sub-brandet Coconutmilk By Stajl, hvor udtrykket er mere boheme-agtigt med tydelig Bali-inspiration. Coconutmilk By Stajl har deadline for ordre-optag i slutningen af februar, så indkøberne kan netop nå at lægge deres ordrer i Vejle, slutter Pia Schack.
 
 
Nye brands hos EYBYE & BROE
 
EYBYE& BROE har fået forhandling af badekåber fra Wewo til damer, herrer og børn.
 
- Wewo er en tysk bådekåbespecialist, som vi har fået ind i vores brandvifte. Vi glæder os til at præsentere mærket for indkøberne i Vejle. Wewo er kendt for deres høje kvalitet af såvel materialer som forarbejdning, og bådekåberne ligger på et fint prisniveau. Blandt kvaliteterne er både bomuld, bambus og frotté, siger Cristina Eybye fra EYBYE & BROE.
 
Hun tilføjer, at EYBYE & BROE fortsat sælger de populære hyggesokker fra Taubert, selv om brandets øvrige produktion er indstillet.
 
- Og så præsenterer vi den nye flotte Autumn 2022-kollektion fra Aubade.
 
Som noget nyt introducerer vi desuden en ny og spændende linje, som Aubade har udviklet i et co-lab med den hollandske haute couture-designer Iris van Herpen.
 
AUBADE x IRIS VAN HERPEN til Autumn 2022 viser vi også på MODE-messen i Vejle, slutter Cristina Eybye.
 
Nordisk Sommer præsenterer slow fashion i Vejle
 
Nordisk Sommer er et miljøvenligt tøjmærke, som kombinerer skandinavist æstetik og tidløst design med fine naturmaterialer og priser, som er til at betale.
 
Der er fokus på kjoler, men kollektionerne indeholder også nederdele, skjorter og loungewear. De enkelte items er nemme at mixe og matche på tværs af kollektionen.
 
- Designet er inspireret af den nordiske natur og livsstil. Stilen er enkel med fokus på de små detaljer. Silhuetterne er løse, og kjolerne lette og åndbare, idet de er fremstillet i naturmaterialer.
 
Farvepaletten er ligeledes naturinspireret og opbygget, så farverne er nemme at sammensætte i lag-på-lag-kombinationer, hvilket er praktisk i det omskiftelige nordiske vejr.
 
Vi henvender os til kvinder, som værdsætter høj kvalitet, slow fashion og naturmaterialer – kvinder, som har respekt for miljøet og håndarbejdet. Vores målgruppe ønsker at føle sig feminine uden at skulle gå på kompromis med komforten, siger designer og ejer Olga Litvin, der driver familievirksomheden fra Flensborg sammen sin mand Ole Præstkær Jørgensen.
 
Den nye 2022-kollektion er designet, så den kan bruges til forskellige lejligheder ved at style op og ned med accessories. Dermed egner Nordisk Sommer sig til såvel en dag på kontoret, som til komfortable ophold i byen og i naturen.
 
- Alle Nordisk Sommer items er konstrueret af professionelle skræddere og fremstillet på en lille familie-ejet systue, og vi sørger for et etisk korrekt arbejdsmiljø og gode forhold for alle medlemmer i vort team, slutter Olga Litvin.
 
Oplev hele kollektionen på MODE-messen i Vejle.
 
Hvis du fortsat er interesseret i at modtage adgangskort og katalog via mail til "MODE i Vejle" samt enkelte nyhedsmails omkring messen, skal du intet gøre.
 
Får du kun vores nyhedsmail, men er også interesseret i at modtage adgangskort og katalog via mail så kan du kontakte Charlotte fra Nord-Fair AS på charlotte@nord-fair.dk.
 
Nyhedsbrev kan tilmeldes ved at benytte lnket "Tilmeld nyhedsbrev" nedenfor eller ved at kontakte Charlotte fra Nord-Fair AS på charlotte@nord-fair.dk
 
Ønsker du at afmelde nyhedsbrev og katalogudsendelse kan du benytte linket "Frameld nyhedsbrev" nederst i denne mail. Du kan desuden se mere omkring vores persondatapolitik i "GDPR" linket nederst.
 
Du er naturligvis meget velkommen til at dele vor nyhedsmail via knapperne nedenfor.