Indkøbsmøde for Herretøj SS2023 Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 
Sommeren er over os og inden længe går det igen løs i Vejle, når vi slår dørene op til en dugfrisk version af Herretøj i Vejle den 21.-22. august 2022. Vi glæder os meget til at se jer om nogle uger.
 
Husk at forhåndstilmelde jer messen ved at skrive til charlotte@nord-fair.dk, og angiv hvilken dag og hvor mange personer I kommer
 
FN Agentur tilføjer mærke i porteføljen
 
Frank Nielsen, der står bag FN Agentur, har per 1. juli 2022 tilføjet et brand i sit agentur.
 
Fremover sælger han ud over Pierre Cardin, Pure Shirts og overtøjet fra Reset også det tyske konfektionsmærke Thomas Goodwin. Brandet hed tidligere Kaiser, det blev etableret i 1984 og har været solgt på det danske marked under det navn - faktisk i en seksårig periode med Frank Nielsen som sælger.
 
- Af nogle rettighedsmæssige årsager er mærkets navn nu skiftet til Thomas Goodwin, men de kendte pasforme og gode kvaliteter er de samme. Der er fokus på suits og blazere samt et stort NOOS-program.
 
Jeg ser frem til at supplere mine tre eksisterende brands med Thomas Goodwin og glæder mig til at vise de nye kollektioner til forår/sommer 2023 til indkøberne i Vejle, siger Frank Nielsen.
 
Alan Paine introducerer favoritter til forår & sommer 2023
 
Alan Paine-mærket blev grundlagt for 115 år siden og er velkendt og værdsat i mange lande verden over.
 
Til forår/sommer 2023 har brandet skabt en kollektion af favoritter, designet til at modstå varmen i god stil. Nuancer af rav, karamel, oliven og påfugleblå er føjet til de klassiske farver. Kollektionen byder på en blanding af tidløse og moderne styles med sommerstrik og bløde poloshirts.
 
Nye styles introduceres i luksuriøse bomuldsblandinger, herunder en skjorte i bomuld-kashmir og en kortærmet lynlåspolo i bomuld-silke-kashmir.
 
Blandt nyhederne er også en mindre capsule i ”Cotton Faded Dye” bestående af fire strikmodeller i nye trendfarver.
 
En udvidet letvægts-overtøjsserie introduceres desuden med blandt andet nye, lette blazers.
 
Det er DK Consult, som har agenturet på Alan Paine i Danmark, og Dan Kjær-Rasmussen ser frem til at præsentere den nye kollektion for indkøberne på Herretøjsmessen i Vejle.
 
På standen præsenteres også nyhederne fra m.e.n.s.
 
Ambassador1867 med 10 års garanti
 
En af Herretøjsmessens loyale udstillere er Ambassador1867, som igen vil være at finde i DGI-Huset i Vejle i august.
 
Ambassador1867 har fokus på badekåber og nattøj, og hele produktviften er fremstillet til mennesker, som sætter pris på god kvalitet. Mange styles er fremstillet i Oeko-Tex Standard 100-metervarer, produceret på BSCI-godkendte fabrikker og GOTS-certificeret.
 
- Vi giver 10 års garanti og fremstiller kun produkter af de bedste metervarer. Vi samarbejder udelukkende med producenter, som vi har handlet med i rigtigt mange år. Vi producerer på certificerede fabrikker, der sætter høje standarder for medarbejdere og miljø. De unikke relationer, vi har opbygget gennem årtier, kom os ikke mindst til gode i corona-tiden, hvor vores leverandører har holdt deres aftaler og leveret som hidtil. Vi har oplevet vækst de seneste år og har endda kunnet fastholde prisniveauet på mange af produkterne. Jeg tror, forbrugere og forhandlere har efterspurgt - og fortsat vil efterspørge - et mærke som vores, fordi det er så substantielt, troværdigt og fremstillet i en meget høj kvalitet. Derfor ser vi selvfølgelig også frem til endnu engang at være med i Vejle, hvor vi viser et spændende udsnit af sortimentet til 2022/23, siger Christian Melchior, som står bag Ambassador1967.
 
Nyhedsbrev kan tilmeldes ved at benytte linket "Tilmeld nyhedsbrev" nedenfor eller ved at kontakte Charlotte fra Nord-Fair AS på charlotte@nord-fair.dk

Ønsker du at afmelde nyhedsbrev kan du benytte linket "Frameld nyhedsbrev" nederst i denne mail. Du kan desuden se mere omkring vores persondatapolitik i "GDPR" linket nederst.

Du er naturligvis meget velkommen til at dele vores nyhedsmail via knapperne nedenfor.