Indkøbsmøde for Herretøj AW2023 Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
REDGREEN lancerer A/W 23-nyheder på Herretøjsmessen i Vejle
 
Brian Døssing, Sales Manager hos REDGREEN Men, glæder sig til at præsentere den nye A/W 23-kollektion på Herretøjsmessen i Vejle.

- Terminen er flyttet, så Herretøjsmessen i Vejle nu ligger en uge før CIFF, og det passer os rigtigt godt. Vi glæder os til at vise vores kollektion i Vejle for de mange jyske og fynske kunder, som disponerer på messen, siger Brian Døssing, der tilføjer, at REDGREEN generelt ønsker at støtte de lokale messer, vi har i Danmark.

REDGREEN fik i januar 2021 nye ejere og flyttede fysisk fra Hellebæk til Viby, hvor der blev indrettet et nyt domicil, showroom og lager til herrebrandet.

- Alt blev samlet, hvilket gjorde os mere fleksible. Desuden blev leverandørmassen fornyet, og i dag bliver mellem 70 og 80 procent af kollektionen produceret i Europa, herunder i Danmark, hvor REDGREENs kvalitetsstrik fremstilles. I forhold til tidligere har REDGREEN opgraderet på kvaliteter og designs. Vi viser en kollektion, der matcher tidens mode og trends. Vi leverer virkelig holdbar kvalitet, gode pasforme og et design, der er tro mod REDGREENs DNA, siger Brian Døssing.
 
 
- Målgruppemæssigt favner vi i dag såvel den yngre familiefar som den modne mand – de har fælles værdier om at gå efter et kendt dansk brand med maritim inspiration og et lækkert design, de sætter pris på god kvalitet, ordentlig pasform og value for money, slutter Brian Døssing.
 
Albertos styles kan hver især tilbyde lidt ekstra
 
Alberto introducerer en bred palette af bukser til vinteren 2023: Bukser i blød fløjl møder cool workwear og smarte termobukser. Sofistikeret funktionalitet og perfekte snit møder afdæmpede farver og mønstre.
 
- Alberto favner alle typer af moderne bukser. Men de mange styles har alle det til fælles, at de tilbyder en lille smule ekstra - og de kan anvendes til både hverdagen på kontoret og i fritiden. Albertos Premium-segment udvides fra kun at indeholde denim i høj kvalitet til at inkludere særligt smarte bukser i både casual og city look, siger Jan B. Rasmussen fra JBR Agencies, der igen vil være blandt Herretøjsmessens udstillere i januar 2023.
 
Albertos premium denims til vintersæsonen 2023 har fokus på autentiske vintagevaske. Ud over slim og superslim denim-styles har brandet også inkluderet en tapered pasform og en regular fit i sit denimprogram.
 
 
Fløjl bliver fortsat stort til næste vinter og kan netop kunsten af kombinere det elegante med det bløde og afslappede. ”No Cotton Corduroy” går skridtet videre. Den italienske metervare er helt bomuldsfri og anvendes i en ny, højtaljet model med snørelukning. Alberto præsenterer desuden nye modeller i babyfløjl i et raffineret look samt blandt andet slim-fit cargopants og chinos i fløjl.
 
Blandt sæsonens nyheder er funktionelle termobukser, der tilbyder hyggelig komfort i frostgrader. De smarte termopants er fremstillet i bi-stretch med en varm børstet inderside og en vandafvisende overflade.
 
Bukserne i Albertos Neo Workwear-serie fås i tre wide-cut modeller, mens cargo-serien udvides med tre nye styles til vinteren 2023.
 
Casamoda viser fornyet og udvidet kollektion i Vejle
 
Henrik Stig Hansen, agent på det tyske brand Casamoda, introducerer en kollektion til A/W 23, som er fornyet og udvidet.

- Casamodas kerne er stadig skjorter. Familievirksomheden, som blev etableret i Tyskland i 1924, viser fortsat et bredt skjorteprogram i høj kvalitet og med god pasform.
 
Men derudover har man udvidet med flere overshirts/sjacket-styles, som ser ud til fortsat at være en vigtig del i modebilledet, ikke mindst i overgangen fra sommer- til vintervejr. Desuden indeholder kollektionen nu et program af strik, sweatshirts og outerwear.
 
Den nyeste tilføjelse er blazers og veste i et casual look. Her introducerer Casamoda en 8-10 modeller, der fås som NOOS. Typisk er det typer af loose fit blazere, som kombineres med jeans eller chinos og med en skjorte, let strik eller en sweatshirt inden under, siger Henrik Stig Hansen, der ser frem til at møde kunder og kolleger igen i det uhøjtidelige messe-set-up, som Herretøjsmessen tilbyder.
 
 
- Der er bare et rart og hyggeligt miljø, hvor der er fokus på det faglige indhold. Herretøjsmessens koncept gør disponeringen nem og bekvem for både udstillere og indkøbere, fastslår agenten, som har været loyal udstiller på Herretøjsmessen siden Nord-fair overtog konceptet.
 
Nyhedsbrev kan tilmeldes ved at benytte linket "Tilmeld nyhedsbrev" nedenfor eller ved at kontakte Charlotte fra Nord-Fair AS på charlotte@nord-fair.dk

Ønsker du at afmelde nyhedsbrev kan du benytte linket "Frameld nyhedsbrev" nederst i denne mail. Du kan desuden se mere omkring vores persondatapolitik i "GDPR" linket nederst.

Du er naturligvis meget velkommen til at dele vores nyhedsmail via knapperne nedenfor.